Brint som atom, molekyle og ion

Brint er den letteste af alle luftarter. Den er også meget brandfarlig. Hvis den kommer i nærheden af ilt og varme, dannes der vand og varme.

Vores sol og alle stjernerne består mest af brint. Solen er meget stor og tyngdekraften presser brintmolekylerne sammen, så de omdannes til helium.

Atomer går sammen til molekyler

Vi skal se på forskellen mellem et atom, et molekyle og en ion. Et enligt brintatom findes faktisk ikke; det eksisterer kun i teorien. Den ene elektron i brintatomet gør, at der nemt opstår bindinger. For at sige det på en sjov måde, så keder den enlige elektron sig. Den vil gerne have en partner.

 

Brint-molekyle

Atomer kan gå sammen og blive til molekyler. Det molekyle, der er flest af i hele universet er brintmolekylet H2. Det består af 2 brintatomer.

 

Dubletreglen

Brintatomet har én elektron i 1. skal, og den vil gerne have selskab, så der bliver 2 elektroner. Vi kalder det dubletreglen. Hvis brintatomet får opfyldt dubletreglen, kommer elektroskallen til at ligne skallen i et andet atom, nemlig helium.

De to brintatomer deles om de to elektroner, og det kaldes en kovalent binding. Begge atomer tror, at de har to elektroner; de har fået opfyldt dubletreglen.

Brint-ion

Atomer er ikke altid elektrisk neutrale udadtil. Hvis et atom mister eller optager en eller flere elektroner, kalder vi det for en ion. Hvis brintatomet mister en elektron, bliver det til en brintion. En brintion er positivt ladet og kendetegner syrer.

 

Brint-ioner i vand

Brintioner findes ofte i vand. Her binder brintionen sig til et vandmolekyle og danner en oxonium-ion H3O+.

 

Det kan også forklares i et videoklip . . .