Sprit som opløsningsmiddel

Der er mange slags organiske opløsningsmidler: Sprit, acetone, benzin, lightergas.

 

I dette afsnit skal vi selvfølgelig se forskellige eksempler på sprit som opløsningsmiddel.

   

Spritlak

I mange år har man brugt spritlak til at lakere trægulve med.

 

Det er på vej ud. Det er for farligt for malere at bruge organiske opløsningsmidler, så fremover vil lak kunne fås som vandbaseret lak.

 

Spritlak udfases i 2010. Forretningerne har lov at sælge det, men de kan ikke få nye forsyninger.

   

Harpiks

Har du nogen sinde prøvet at få harpiks på dig, når du rørte ved et grantræ. Harpiks er træets naturlige måde at beskytte sig på, bl.a. mod insekter. Det dannes inde i træet, og når det kommer i forbindelse med ilt, bliver det hårdt.

 

Prøv evt. følgende forsøg: Skær en frisk gren af et nåletræ. Gnid lidt harpiks fra grenen på huden. Fjern det med sprit.

   

Her har vi taget noget harpiks, som håndboldspillere bruger. Vi hælder lidt sprit på, og efter nogen tid opløser spritten harpiksen og gør den mere tyndtflydende.

 

Man kan prøve at bruge andre opløsningsmidler som benzin og acetone, men de er ikke ligeså gode som sprit til at opløse harpiks.

   

Sprinklervæske

Trafikfilm er et begreb mange bilister kender til. Forruden fedter til på grund af olie fra andre bilers udstødning. Så er det sæbevand eller sprinklervæske, der kan få det væk. På Google kan man også se andre forslag: Et overskåret æble eller citron, salmiakspiritus osv.

   

Etiketter

Lim på etiketter kan opløses og fjernes med sprit. Skal du fjerne en etiket, og noget bliver siddende tilbage, så er sprit løsningen.

Tænk én gang til - sprit er et opløsningsmiddel, som er farligt at indånde. Kan det så anbefales at drikke det?